Danmark - det falske paradis!
Første artikel i FN's menneskerettigheder siger:
"
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder."
Jeg har i mange år skrevet på min livshistorie. En mærkelig historie der viser hvordan uduelige, inkompetente og magtsyge danske politikkere og embedsmænd misbruger demokratiet til at undertrykke den del af befolkningen, som vokser op under svære vilkår i et land, som de fleste mennesker betragter som et velfærdssamfund, men som ofte viser sig kun at være et velfærdssamfund for den velhavende del af befolkningen! Jeg har valgt at skrive historien i kronologisk rækkefølge og bruge de oprindelige navne på personer og stedbetegnelser! Når jeg fortæller mine børn om min barndom, udbryder de ofte: "Jamen far. Det må sgu da være 1860 du taler om og ikke 1960!” Vi lever under et system, hvor vi er på ”Herrens mark”, hvis ikke vi lige passer ind i de "båse" som allerede er formet af de offentlige idioter. En alkoholiker har jo Sundholm eller Kofoeds Skole. En narkoman har diverse nedtrapningscentre. Den kriminelle har fængslet. De ældre har ældreforsorgen o.s.v. Men hvor går man hen, hvis man bliver arbejdsløs eller syg og mister familien og sin bolig?
Kapitel 1 De første 7 år af mit liv tilbragte jeg i fars selvbyggede hus på Haarlem Allé 48 på Amager. Mor og far havde – gennem en avisannonce – mødt hinanden nogle
få år efter krigen! Fars første kone døde kort efter
krigen af tuberkulose! De havde 3 børn sammen; Kurt, John og Ulla! Da far mødte mor, var han næsten færdig med at bygge huset, som var et gult stænkpudset hus med sort tagpaptag! Huset havde intet badeværelse. Blot et lokum som var indrettet i en seperat bygning, hvor også far opbevarede sit værktøj og sine haveredskaber! Huset blev opvarmet af en enkel kakkelovn. Jeg husker når mor lå på sine knæ og lakerede gulvene. Hun havde hældt fernis op i en underkop, hvori hun dyppede penslen. Mor forsøgte at hjælpe til med økonomien ved at skrælde løg for de omkringboende bønder. Hun sad ofte tæt ved kakkelovnen omgivet af et bjerg af løgskræller og sække med løg. På et tidpunkt gjorde mor rent i de forskellige ministerier i København. Selvom far ingen håndværksmæssig uddannelse havde, var han dygtig til at bruge sine hænder! Ofte reparerede han cykler for andre, der boede i nærheden. Han opkøbte cykler på Politiets Auktioner, som han satte i stand og solgte. En dag cyklede far til Vordingborg og tilbage på en enkel dag! Da han kom hjem, viste han stolt bagerposen fra en bager i Vordingborg som bevis for, at han havde været der.
Jeg var den mellemste af 3 drenge. Jan var min ældste bror og Ove var min lillebror. Min mor havde desuden en voksen datter Ruth fra sit 1. ægteskab. Ruth var gift med Frede, og de havde tilsammen 3 børn; Tove, Dan og Quinnie. Da min storebror Jan skulle begynde i 1. klasse i Ullerup Skole, var han så genert, at han nægtede at møde op, hvis ikke jeg gik med. På den måde begyndte min skolekarriere for tidligt. Ullerup Skole var en meget lille landsbyskole, som lå på Tømmerupvej. Nogle gange havde jeg mareridt, fordi jeg drømte, at hestene vi passerede på vej til skole, slap ud af deres indhegninger og løb efter os. Ofte kørte far os til skole på hans cykel. Jan på bagagebæren og jeg på stangen.
Far arbejdede som taxi chauffør hos
taxiselskabet 601 som dengang lå på hjørnet af Amager Landevej og Birkevang. På et tidspunkt arbejdede mor dér som telefonmedarbejder. Firmaet var ejet af Fru Andersen.
År 1957 Haarlem Allé 48 i Kastrup på Amager. Det er sensommer, og det blæser kraftigt. Jeg sidder på jorden og leger med noget
legetøj sammen med mine 2 brødre Ove og Jan. Vores forældre befinder sig inde i huset. Til venstre for os ligger vores
schæferhund King lænket. En isbil standser ved købmanden ude på Haag allé. Jeg rejser mig og løber ud til havelågen. Jeg stiller mig og iagttager chaufføren som åbner bilens bagdøre. Han trækker en stang klar køleis ud, som han lægger op på skulderen. Jeg løber tilbage til mine brødre og sætter mig på knæene for at fortælle dem, hvad jeg lige har set. Vi løber alle tre ud til havelågen og ser bilen køre. På vejen ligger isstykker, som er knækket af, da isen blev trukket ud af bilens varerum. Vi går alle tre over og samler de største stykker op. Jan siger til Ove og mig, at vi skal skylle isen før vi sutter på den. Det kan jeg ikke vente på, men tørrer bare isen af med min vante. Jan ryster på hovedet og går tilbage til haven. Ove griner og ser op på mig som hele tiden flytter isen fra den ene hånd til den anden. Da vi når tilbage til gårdspladsen, åbner køkkendøren pludselig med et brag. På grund af at køkkendøren er leddelt (stalddør), lyder det nærmest som et kanonskud. Far kommer stormene ud med mor i hælene. Hun har en spand vand i hænderne. Hun tager fat under spanden med den ene hånd og smider vandet efter far. Ove, Jan og jeg ser forskrækket til. King kryber i skjul i hundehuset, og mor råber efter far, at han fandeme ikke skal slæbe sine kærester med her hjem. Han har bare at skrubbe ad helvede til.
Denne overraskende historie fylder 75 A4 sider og indeholder en del billedmateriale i god kvalitet!
Yderligere detaljer om dette Danmark - Det Falske Paradis!