Allergiske lidelser såsom astma, høfeber, eksem og madallergier er blandt de mest normale og omkostningskrævende lidelser
i verden.Madallergier er rent faktisk den mest sete og kræver særlig opmærksomhed eller omtale, da undersøgelser har vist at op mod 8 % af mindre børn lider af en konkret madallergi.
Men hvad er madallergi? Den allergiske reaktion på visse fødevarer er en unormal reaktion i kroppen mod fremmede stoffer kaldet allergener, det være sig komælk, pollen eller bistik. Allergener, der kommer i kontakt med kroppen opdages af kroppens immunforsvar og dette producerer et specifikt allergi-relateret antistof kaldet Immunoglobulin E (IgE). Allergiske eller potentielt allergiske personer kan have unormalt høje mængder af IgE i blodet og dette kan måles og bruges som en indikator, når der er mistanke om allergi.
Astma, diarré, opkastning og udslag af eksem på huden er almindelige manifestationer af madallergi. Ægte madallergi involverer altid en immunforsvars-mekanisme ( formidlet af IgE eller ej) og bør ikke forveksles med de mange intoleranser mod fødevarer, såsom laktose
intolerans, giftstoffer i forurenede fødevarer, tilsætningsstoffer (fx. Azo-farvestoffet E102) eller naturligt forekommende kemikalier i fødevarer (fx. amino-syre i ost). På trods af at stort set alle fødevarer har potentialet til at medføre allergi er antallet af fødevarer, der er testet med henblik på at forårsage allergiske reaktioner er begrænset. Madallergi er mest udbredt tidligt i livet. Det er mindre udbredt efter 3 års-alderen. Det vurderes at forekomst af mad allergi i den gennemsnitlige befolkning varierer mellem 0.5 % og 6 %. I udvalgte befolkningsgrupper såsom børn med eksem kan forekomst procenten være så høj som 25 %.
På trods af at mad allergier er naturlige reaktioner fra kroppens immunforsvar og i ekstreme tilfælde kan være dødelige, har mødre ingen grund til at fortvivle, da de kan forebygges. Medicinsk research har vist at perioden før og umiddelbart efter fødsel er utrolig vigtig for den fremtidige uvdikling af allergiske lidelser og det er nu muligt at identificere eller forudse nyfødte med høj risiko for allergiske lidelser. Disse spædbørn med størst risiko bør moderen amme selv indtil barnet er et halvt år gammel, og introduktionen af solide fødevarer bør udsættes til denne alder. Moderen bør desuden være forsigtig med at ikke spise eller drikke allergi-producerende fødevarer såsom peanuts, mejeriprodukter og æg, da disse ofte udskilles via brystmælken.
Ikke-allergiske fødevarer man kan introducere barnet for efter det er et halvt år gammel er ris, lam, frugt (ikke citrus) og grøntsager (ikke bælgfrugter). Komælk, soya og hvede bør undgås i barnets første leveår, mens æg, peanuts og benet fisk kun bør introduceres efter barnet har nået 2-3 års alderen.
For ar kunne diagnosticere en mad allergi eller intolerans korrekt, er det bedst at søge rådgivning hos en praktiserende læge eller en diætist med speciale i allergier. Efter den første konsultation kan lægen eller diætisten foreslå tests, der kan måle IgE antistoffernes niveau i forhold til specifikke fødevarer via en blodprøve eller under huden via en priktest. Udover dette er det fornuftigt at fjerne visse allergener helt fra sin kost indtil symptomerne forbedres, dog bør dette kun gøres under supervision af den praktiserende læge.
Husk, mad allergi er ikke endegyldigt slut på livet. Det kan forebygges og behandles.