Fugleinfluenza, kyllinger, Tyrkiet og pandemi. For første gang har den dødelige art af den asiatiske influenzavirus H5N1 krævet menneskeliv udenfor Sydøstasien. Den første var en 15 årig dreng fra Østtyrkiet, så 4 dage senere hans 15 årige søster og så tragiskt deres 11 årige søster. En hel familie decimeret af en af verdens mest frygtede sygdomme.
På nuværende tidspunkt er der rapporteret yderligere 15 mistænkte tilfælde i Tyrkiet. Hvad har udløst udbredelsen af fugleinfluenza fra Asien til det østlige Europa? De naturlige værter for H5N1
virus er fugle, primært vilde fugle såsom ænder og gæs, som ofte bærer virus uden at udvise symptomer. Desværre kan virus overføres til
fjerkræ og grundet mindre modstandskraft bukker de under for infektionen og dør af sygdommen. Infekterede fugle bliver også bærere af virus som spredes til andre fugle og ved enkelte lejligheder til
mennesker via fuglenes afføring. De naturlige migrationsruter for vilde fugle fra Asien udgør den mest sandsynlige forklaring på udbredelsen af fugleinfluenza til det østlige Europa. Grundlaget for at Sydøstasien har været centrum for menneskelig H5N1 infektion består i befolkningens praksis med at leve tæt på deres fjerkræ, hvilket forøger risikoen for infektion. Risikoen for at blive smittet øges dramatisk i områder med megen fjerkræproduktion hvor mennesker bor tæt på deres fjerkræ. Der findes for nuværende ingen indikationer på at smitten kan overføres direkte fra
menneske til menneske. Den eneste måde et menneske kan infekteres er ved smitte fra
Fugle til menneske. Praksis med at slå store mængder af kyllinger og kalkuner ned i områder hvor fugleinfluenza konstateres, er p.t. den bedste måde at kontrollere sygdommens udbredelse. Kan H5N1 udløse den næste influenza pandemi ? Set fra et historiskt perspektiv burde svaret være nej. De 3 seneste influenza pandemier fra 1918 (H1N1), 1957 (H2N2) og 1968 (H3N2) afviger genetiskt fra H5N1 virus.Til dato har H5N1 krævet 77 menneskeliv sammenlignet med 30 millioner i 1918 pandemien. Den største risiko ligger i hvis H5N1 muterer med menneskeligt influenzavirus som kan overføres mellem mennesker. Nyligt tilkomne data indikerer at 1918's pandemivirus også stammede fra et asiatiskt influensavirus.
Flere abstracter om dette Truslen fra fugleinfluenza