NY CHANCE TIL ALLe
Summary rating: 5 stars
1 Anmeldelse
Besøg:
380
ord:
600
Udgivet på: september 19, 2006
Man har i regeringens integrationsplan fra juli 2006 søsat mange initiativer, som skulle lette kommunernes arbejde med at skaffe job til langtidsledige. Man kan sige, at de muligheder der er kender man godt. Men de bliver ikke brugt. Så spørgsmålet er, om det er klogt at bruge flere ressurcer og midler på at finde flere metoder og modeller istedet for at bruge dem, der allerede er til rådighed. Man har i dag fleksjob, skånejob og seniorpolitik på arbejdsmarkedet. Problemet er bare, at virksomhederne ikke ved hvilke muligheder der foreligger i de forskellige forhold. En kampagne virker fint til at oplyse om tilstedeværelsen af de gældende regler på området, men der skal også være handling bag ordene i hverdagen. Der skal være en gruppe mennesker, som går ud og fortæller arbejdspladserne om mulighederne og simpelthen får folk i arbejde. Det nytter ikke noget at ministeriet har gode intentioner men ikke får ført dem ud i livet. En anden ting er også lovgivningen på området; Ingen arbejdsgiver synes godt om at ansætte handicappede eller ældre, hvis han/hun bliver tvunget til det. Men tværtimod, får arbejdgiveren og ansøgeren en positiv oplevelse ud af dette, kan det gå ud og skaffe jobs. Dette medfører en masse synergi effekter for både virksomhed og jobansøger. Der er bare få, der gør det. Dette skyldes pladsmangel, uvidenhed omkring de potentielle muligheder og angst for at prøve noget nyt. En god måde at gøre det på, er at bruge en dag i de forskellige virksomheder og holde mentoring-days, hvor man kan stifte bekendtskab med hinanden og røre ved det ukendte uden at det skræmmer én. Det vi ser i dag er typisk projekter, der bliver lavet for at undersøge hvor mange af de nævnte grupper, der går ledige. Det kan man sige, kan de ledige ikke bruge til noget. De har behov for et konkret job. Måske burde man også kigge lidt nærmere på hvordan forvalterne, som skal hjælpe med at skabe jobs, udfører mulighederne i praksis. Man kan tydeligt mærke at dem, som ikke er ramt af nogen af de nævnte grupper, heller ikke ved hvordan de skal afsætte jossøgeren. Det ender altid med at man laver projekt på projekt og dokumenterer hvilket er spild af statens penge, da man ikke har fået noget konkret ud af det. Jeg håber at det med tiden vil ændre sig. Der er mange, der har brug for hjælp.
Hafaz Shah