Mælkeallergi er immunforsvarets reaktion på komælk.
komælk er én af de største madallergener grundet en eller flere af de proteiner det indeholder. Der er mange proteiner i komælk der skaber allergiske reaktioner. Valle og kasein(ostestof) er dets to bestanddele. Ostemassen der skabes når
Mælk ældes er Kasein. Den vandede del der er tilbage når massen fjernes kaldes valle. Firs procent af komælk består af kasein. Det er også det vigtigste
allergen man finder i ost. Jo hårdere osten er jo mere
kasein finder man deri. De resterende tyve procent består af valle. Det er sammensat af to almene allergiske proteiner, nemlig alpha lactalbumin og beta lactaglobulin.
Mælkeallergi starter normalt i spædbarnsalderen. Der
findes studier der viser at to til tre procent af alle spædbørn har mælkeallergi men de fleste vokser fra det inden for de første år. Omkring de fire år gror tres procent af de mælkeallergiske spædbørn sig fri for allergien, otte procent gør det ved seks år men der er dem der aldrig vikser fra den. På trods af at mange anskaffer sig allergien som spæd, kan komælkallergi ogsåbegynde senere i livet. Symptomer. Symptomer på mælkeallergi kan ses på huden eller følesi fordøjelsessystemet eller åndedrætssystemet. Mælkeallergi skaber hudreaktioner der kan være et rødt irriteret udslæt, kløende udslæt, eksem, allergisk ''blåt øje'' og en hævelse i læberne, munden, tungen , ansigtet eller halsen. Reaktioner i fordøjelssessystemet kan være kvalme, opkast, diarre, luft, oppustethed eller kramper i maveregionen. Reaktioner i åndedrætssystemet hos mælkeallergikere kan være løbende næse, nys, øjne der løber i vand,irriterede øjne, forstoppet næse, hiven efter vejret, forpustethed eller host, eller endda anaphylaktisk chok. Nogle mennesker kan ´have en rødlig øreflip eller et tåget syn. Et andet symptom der kan opstå af mælkeallergi er inkontinens,uopmærksomhed og sløvhed. At undgå er nøglen til allergi. Det betyder at ikke drikkke mælk. Dem der har allergien er nødt til at passe på hvilke produkter de køber. De må læse varedeklarationen og se hvilke mælkeproteiner der findes i produktet. Mælk kan være godt gemt i meget færdig mad såsom hotdogs, pepproni, salami og pølse. Der findes også produkter udenfor mejeri-kategorien der indeholder kasein. Der er andre mælkeprodukter der kan erstatte komælk. Allergiker finder dette brugbart når der bages eller laves mad. Den type mælkeerstatning man skal bruge afgøres af hvad den skal bruges til. Rismælk er godt til at drikke og på morgenmaden. Det kan bruges til bagning eller som jævner og er perfekt for folk med mælkeallergi. I nogle opskrifter kan man bruge suppe, saft eller vand i stedet for komælk. I nogle tilfælde kan en person med mælkeallergi bruge gedemælk eller soyamælk. Men, disse typer mælk er også allergener og er man allergisk overfor komælk gælder det ofte også for gedemælk. At have mælkeallergi betyder ikke at man kan forbiggå det daglige calcium-behov i næringen. Den anbefalede daglige mængde afhænger af personens alder. Gode kilder til
calcium udover mælk er grønne grøntsager, fisk med bløde, spiseligeben og alt fra havet. Calcium kan ikk eoptages uden vitamin D, hvilket findes i æg, lever og solen. Det betyder at for at bibeholde en sund livsstil på trods af mælkeallergi, må man tage vitamin tilskud for at opnå balance i ernæringen.
Flere abstracter om dette Hvad er mælkeallergi?