Døden som vi kender ham fra den vidunderlige Discworld verden forvandles til et næsten-
levende, semi-åndedrætshavende
og endda drømmende menneske(!) i denne fremragende bog af Terry Pratchett. For tilhængere af Pratchett og hans Discworld serie er dette endnu en underholdende og
levende historie omhandlende
Døden, hans arbejde og semi-tilværelsens ulidelige lethed. Lad os bare sige at Døden indser en ting eller to om livet i denne historie. Det er umådeligt svært at skrive en anmeldelse af den uden at fortælle for meget af det ufattelige plot men det skal siges at man vil se Døden fra et nyt synspunkt - eller rettere endnu et! Og ja, plottet er vidunderligt ufatteligt... Nogle der også spiller en stor rolle i historiens plot er de elskelige/excentriske/dovne/bange/ligeglade troldmænd fra Unseen University - deres plot drejer sig om den ældste troldmand Windle Poons. Som dør. Men noget er galt med Døden. Han dør og så alligevel ikke; han bliver til en Undead og på hans kamp tilbage til (nej, vent på den, ikke livet men...) døden møder han så forskellige karakterer som Schleppel The Bogeyman, Mrs. Cake med irriterende clairvoyante evner, verdens sidste banshee, et forvirret vampyrpar og mange mange flere der vil skabe utallige smil på læserens læber. Og i øvrigt: indkøbsvogne får herefter en helt ny betydning - tag agt! Læseren vil få svært ved at lægge denne bog fra sig før slutningen er læst - samme effekt som alle Terry Pratchetts andre bøger lader til at have. Hvis man kan lide denne bog, vil man med garanti elske alle de andre Discworld bøger.