Shvoong Hjem > Bøger > Romaner > Partneren (The Partner)

.

Partneren (The Partner)

Summary rating: 4 stars 10 Anmeldelse
Forfatter : John Grisham
Review by : Jannie Lund
Besøg : 523  ord: 300   Udgivet på: september 04, 2005
Dette sammendrag blev oversat fra The Partner
Jeg er aldrig stødt en dårlig John Grisham roman. Selvfølgelig er nogle betydeligt bedre end andre, men overordnet set er han en forfatter i ren topklasse. ’Partneren’ (The Partner) må absolut være en af hans mest spændende og mest originale historier. Historien finder sted dels i Amerika og dels i Brasilien, hvor en desillusioneret advokat har fået nok af korruption og dobbelte forretninger fra de klienter og advokatfirmaer, han repræsenterer.
Efter at have iscenesat sin egen død, samt set en tom grav med hans eget navn på gravstenen på en kirkegård i Biloxi, Mississippi, starter Patrick Lanigan et nyt liv med et nyt navn og en ny identitet i Brasilien. Før sin iscenesatte død, sørger ham omhyggeligt for at overføre millioner af dollars gennem utrolige, komplekse systemer af nummererede bankkonti i Caribien og Schweiz. På det rette tidspunkt kontakter han en gammel advokat-ven i Amerika, en som han stoler på ikke vil snyde ham, og som kan forventes at udføre hans eksakte og specifikke instruktioner uden at sladre.
Da halvfems millioner dollars forsvinder fra advokatfirmaets konto, falder den berømte tiøre og det går op for partnerne, at deres døde kollega alligevel er rigtig meget i live og nyder den dyre selvudnævnte justits, som han har udsat dem for. I deres desperate jagt på ham, og på deres penge, sparer seniorpartnerne ikke på noget, og hyrer de bedste bøller til at finde deres forsvundne ven og pengene.
En helt igennem dejlig bog, som man kun kan nyde. Den er fuld af typisk Grisham jura, lærerige pointer og et stærkt og ægte persongalleri. Plottet med de mange underplot smelter godt sammen, og lige når læseren forventer noget, sker der præcis det modsatte. ’Partneren’ (The Partner) er absolut ikke fattig på overraskelser, og slutningen har en yderst underholdende og ultimativt ironisk drejning.

Flere anmeldelser om dette Partneren (The Partner)
fortæl os hvad du syntes om dette sammendrag : 1 2 3 4 5


tilføj dine kommentar Ingen kommentarer

Kommentarer på Partneren (The Partner)

Læs gratis resuméer - Skriv og bliv betalt

Opsummer menneskeligt kendskab til Shvoong . Join us!

------