The Sound and the Fury er en roman om tab. Dens banebrydende
bevidsthedsstrøm-teknik opbygger de enkelte personers
grundtone af ensomhed og deres individuelle oplevelse af tab. Personen Caddy er, skønt hun kun optræder i romanen gennem andre personers tankeprocesser, det centrale omdrejningspunkt for de andre personers følelser. Fortiden er nutid for personerne i
The Sound and the Fury, fordi de ikke magter at slå bro mellem fortidens hændelser og deres liv i nutiden. Caddy er derfor den ikke-tilstedeværende hovedperson i denne sindsoprivende roman. Hendes retarderede bror, Benjy, kan kun vræle sin forvirring ud, fastlåst som han er i et rum af tid, hvor fortid og nutid flyder sammen. Han er landet i en uforståelig afgrund af evigt tab, som han ikke kan udtrykke med ord. Hendes bror Quentin begræder tabet af hende som jomfru, hvilket fører en dimension af incestuøst begær med ind i romanen. Da romanen blotlægger så dybe lag i bevidstheden, er den meget åben for fortolkning. Sætningerne er bevidst fragmenterede, som vores tanker ville være, hvis de blev sat på ord. Læseren må således via en puslespilsagtig proces selv stykke en historie i lineær forstand sammen og vurdere, hvad der egentlig er foregået. Dette gør romanen både fængslende og frustrerende, idet perspektivet hos hver af brødrene, Benjy, Quentin og den pengefixerede Jason, er væsensforskellige og derved præsenterer læseren for lige så forskellige syn på Caddy. Roman fremstår dog uomtvisteligt som en kæmpe
litterær bedrift, da de enkelte tråde, som gør den til en helhed, er lagt ind på en sådan måde, at man for at få et sammenhængende billede af, hvad der er foregået, må læse bogen igen og igen.
The Sound and the Fury blev oversat til dansk i 1968 med titlen
Brølet og vreden. Man kan med fordel læse originalversionen og eventuelt kigge med i oversættelsen.