Prisvinder om drengen Knud, som vokser op i Nykøbing Falster med en tysk mor og en dansk far. Selv om Knud
først bliver født
i 50erne, er tyskerhadet stadig meget synligt i den lille provinsby. Når Knud og hans mor skal handle ind, bliver de sprunget over og ignoreret af byboerne. Hele hendes liv forbliver hun en fremmed i byen, og får aldrig en dansk ven. Derfor bliver familien, far, mor og barn en tætknyttet enhed, hvilket i virkeligheden er en form for børnemishandling, da den lille dreng tager sin mors problemer på sig. Det er dem mod
verden. Og verden er ond og mor er god.
Først som voksen kan han se de fejl, hun begik - som fx at holde hans fødselsdag på tysk. Dvs. med den "forkerte" mad, sange og optog gennem byen. Hun nægtede at indordne sig. Det er en fantastisk velskrevet bog, der suger læseren med ind i sovebyens lilleput verden, hvor ondskaben er tavs. Romanen er svær at slippe ved endt læsning.