Udgivet i serieform siden august 1901, er Baskerville's Hund Sir Arthur Conan Doyles eneste novelle der involverer mesterdetektiven og betragtes som ét af hans bedste værker. I typisk Doyle stil, modtager Holmes og Watsen en besøgende tidligt en morgen. Dr. James Mortimer har noget usædvanligt, Holmes skal undersøge. Det er et manuskript dateret 1742 (150 år tidligere) der beskriver i detaljer 'Baskerville's Forbandelse'. Hugo Baskerville, der beskrives som en gudløs og nedrig mand, lyster efter den lokale selvejerbondes datter. Hun ønsker ikke at have noget med
ham at gøre så han og hans onde kumpaner bortfører hende, tryller hende væk til Baskerville Hall. Skræmt fra vid og sans af deres intentioner flygter hun fra godset hen over den tågede hede. Da Hugo opdager at hun er flygtet, følger han efter. Hans kammerater følger efter, kun for at opdage at hun er død af frygt og udmattelse. Men det er synet bag kroppen der virkelig skræmmer dem. En kæmpe hund, sort som natten, flår mod Hugos hals. Med hans død er legenden om den hævnende hund født. Holmes er ikke særligt interesseret. Han nyder fakta, ikke myte og legende, men Dr. Mortimer formår at fange hans interesse
ved at afsløre at den seneste arving til Baskerville formuen, Sir Charles Baskerville, for nylig led en usædvanlig død efter at være gået en tur. Dr. Mortimer selv fandt kroppen ved udkanten af landejendommen, åbenlyst ramt af akut frygt. Ansigtet vendt mod jorden, hans arme udstrakt som om han flåede i jorden, fodspor har mærket stien tæt ved. En interesseret Holmes spørger om sporene var fra en mand eller kvinde. "Hr. Holmes, de var sporene af en gigantisk hund!" Nu da Mortimer har fået Holmes' opmærksomhed gør den berømte detektiv det til sin mission at beskytte den sidste arving til Baskerville formuen, en ung amerikaner ved navn Henry Baskerville. Holmes og Watson gør sig bekendt med Henry og detektiven beslutter sig for at beskytte ham men desværre er han ved at afslutte en anden sag. Han sender derfor Watson som bodyguard og instruerer sin kollega til at updatere ham omkring alle usædvanlige hændelser. Watson og Sir Henry ankommer til Baskerville Hall som bliver drevet af Barrymore parret, godsets butler og husbestyrerinde. De er et dystert ægtepar og fanger straks Watsons interesse. Der er også spørgsmålet om naboerne, den sommerfugl-jagende Stapleton og hans smukke søster, som advarer Henry om heden. Hendes forslag gør kun Henrys romantiske interesse for hende større. Watson bringer derefter urovækkende nyheder i brevet fra Holmes: at en fange er flygtet til heden. Han er Notting Hill-morderen og Watson frygter han kan stå bag det dystre brev Sir Henry har modtaget ved sin ankomst til London og måske endda den hylende hund alle hører
på måneløse nætter. For at gøre tingene endnu værre er mærkelige lys og en forhutlet mand blevet set på heden. Watson beder Holmes om at straks komme til Baskerville Hall, men detektiven nægter. En oprevet Watsons nervøsitet forværres da han finder butleren, Barrymore, i gang med at signalere med et lys fra et vindue på første sal. Det viser sig at Fru Barrymores bror er den flygtede fange og at de har forsynet ham med mad for at han overlevede på den rå hede. Uden Watsons viden har Barrymore givet en af Sir Henrys gamle frakker til ham som vil vise sig at være den stakkels fanges endeligt. Watson opdager at den fremmede mand på heden er ingen mindre end Holmes som har holdt øje med situationen uden at lade andre vide han var der. Watson er rasende og føler sig forrådt, men Holmes formår at berolige ham. Han beder Watson om at holde godt øje med Sir Henry. Senere under en gåtur, hører de en forfærdelig larm og opdager en udmattet mand på heden. Det er fangen, iført Sir Henrys frakke. Stapleton som har opdaget kroppen virker lettet over at det bare er fangen, Holmes virker dog mistænksom. Senere opdager Holmes et maleri på Baskerville Hall der bekræfter hans teori om nogen vil dræbe Sir Henry for at få fingre i ejendommen. g Watson iler til Stapletons hus og finder Frøken Stapleton bundet af hendes bror fordi hun ville advare Sir Henry. I et stort træskur opdager de at en vild hund er blevet holdt. De iler til Sir Henrys redning, han er uklogt gået sig en enlig tur på heden. Hunden bliver sat til at angribe ham og Henry Baskerville løber straks mod Grimpen mosen. Holmes når at skyde udyret og Stapleton, morderen, flygter men bliver senere suget ned i mosens dyb. Holmes forklarer senere at Stapleton rent faktisk var en slægtning til Sir Henry og ville ved hans død arve ejendommen. Frøken Stapleton var i virkeligheden Stapletons kone, ikke søster, og en trist Sir Henry sørger over hans forliste kærlighed men Holmes minder ham om at han beholdt livet. Ved at bruge legenden om Hunden, opnåede Stapleton at skræmme Sir Charles Baskerville til døds, da han havde et svagt hjerte, og var kun ét mord fra at opnå hvad han følte var hans retmæssige arv. Heldigvis fik Holmes forpurret hans plan. Tilfreds med endnu en sag opklaret, nyder han en teaterforestilling og middag med Watson, årvågen og klar for sin næste sag.
Flere anmeldelser om dette Baskerville's Hund