I disse tider, hvor persontype-tests nærmest er blevet en kliche på arbejdsmarkedet, er det forfriskende at få sat det hele
lidt i system af en forfatter med stor forstand på området. Toni Wolff beskæftiger sig med Jung-psykologi. Ud fra denne tegner hun 4 forskellige grundtyper af kvinder. Hun kalder dem
moderen, hetæren, amazonen og mediator-kvinden. Udgangspunktet for hver type er de træk, som er dominerende i den enkeltes personlighed. Man skal ikke tro, at man nødvendigvis udelukkende er den ene eller den anden type. Det forholder sig mere omvendt. Man er skabt med eller "abonnerer" på træk fra flere eller måske alle typer. De fleste vil dog nok opleve, at der løber en rød tråd igennem deres liv, og at det har noget med et dominerende karaktertræk at gøre. Måske giver den virkelighed, man p.t. befinder sig i, kun i mindre grad mulighed for, at man kan udnytte sine bedste kompetancer. Ved at sætte selv selv ind i et sådant "kunstigt skema", kan man måske danne sig et overblik over sine muligheder - måske sadle om. Bogen er nok i første række et værktøj for kvinder, der gerne vil optimere deres liv. Men mænd har også lov at kigge med over skulderen. Det er måske slet ikke så tosset at få indblik i, hvem "varanen" egentlig er. Bogen er rimeligt kort, så det tager ikke hundrede år at læse den. Og den koster kun en halvtredser - eller kan findes på biblioteket.