Grieg var en stor Kunstner, men han var ogsaa stor som Menneske. Det første
ved Alverden; det siste følte alle de, som lærte ham nøje at kende. Brevene i denne Bog vil fortælle det til dem, der ikke forud viste det. Grieg skrev gerne og han skrev godt. ”Min Sjæl er sjælden i en saadan Bevægelse, som naar jag skriver til en Ven.” Hans Vennebreve maatte da naturligt blive Vidnesbyrd, der fortalte om hans indre Menneske—hans impulsive Natur, hans stærke nationale Følelse og hansvarme Menneskelighed. Fru Nina Grieg gav, omend ikke helt uden Betæntkeligheder, sin Tilladelse til en saadan Udgivelse. Samlingen er dennet om den Kærne, som udgøres af Brevene til hans tre danske Ungdomsvenner Emil Hornemann, Gottfried Matthison-Hansen og August Winding. Til disse danske Vennebreve føjede sig siden Brevene til norske Adressater. En Række Breve er skrevet til en Ven, som i de senare Aar maaske var den, der mest kunde bevæge Griegs Sjæl; Julius Röntgen. Disse Breve er skrevet
paa tysk; og de danner som Helhed en værdifuld Samling. Nogle enkelte andre føjer sig hertil, saadanne som tjener til at belyse tilfeldige musikalske eller menneskelige Sider af Griegs Væsen—som hans Sympati for ung Musik, hans Syn paa en Mozart-Figurs Udførelse af en kendt Sanger (interessant paa Baggrund af Griegs store Kærlighed til Mozart), hans Ønske om Musiken ved hans Jordefærd, hans Pointering af den rette Forstaaelse af hans Syn paa nationale of kosmopolitiske Elementer i hans
musik etc. Brevene strækker sig fra 1866, da Grieg endu gærende ung stod ved Begyndelsen af sin stolte Løbebane, til Juni 1907, da han med Døden i Hjertet sad ved Sundets Bred i Danmark for kort efter at tiltræde sin sidste Rejse, hjem til Bergen, hjem til Norge.
Flere anmeldelser om dette BREVE FRA GRIEG