Fortællingen "Overlevede Blandt Ulve" er en biografi om
Misha, der kun 6 år gammel jøde bor i Belgien under krigen i 1941,
hvor tyskerne har besat landet.
En dag efter skole, bliver hun hentet af en fremmed, som giver hende et nyt navn, ny religion og et nyt sted at bo, da hendes forældre er blevet ført mod øst. Intet andet får hun at vide, hun må forvirret tilpasse sig det grufulde ophold, hun har med menensker, som ydmyger og stjæler fra hende.
En dag beslutter hun sig for at stikke af og tage ud for at finde sine forældre, og det eneste hun bærer med sig er et lille kompas, en smule proviant, en køkkenkniv og håbet i god behold.
Alene og
til fods vandrer hun gennem skove og veje, og på sin vej møder hun mange forhindringer.
Misha overværer med afsky og fanget i et krat for ikke at blive opdaget, en voldtægt mellem en jødisk pige og en tysker, og hun må når hungersnøden slår til, stjæle brød eller kartofler fra nærtliggende gårde.
Misha støder en dag på en hunulv, som med tiden følger hendes vej, og da Misha selv savner en mor lader hun sig tiltrække af ulven. Misha som ikke ved bedre har aldrig lært at ulve er farlige og sky dyr, men ulven bliver hurtigt som en mor for hende. Sammen bor de i skoven, vandrer og jager efter bytte, der kan nedlægges og spises og i nogle perioder må Misha leve af orme og jord og andre gange den lidt bedre mad som råt kød og ådsler...
Samtidig har hunulven fundet sig en mage, som virker knap så tryg ved Mishas nærvær, men Misha vender sig hurtigt til den sky hanulv.
En dag hvor hunulven - Rita som Misha døber hende -, hanulven og Misha er ude på jagt hører Misha og Rita et skud og de løber ind i skoven efter lydens kerne, men da Mishas små ben sakker bagud for Ritas lange og hurtige ben kommer hunulven til sidst ud af syne. Misha bliver frustreret og panisk over sin "nye mors" forsvinden og et nye skud lyder. Misha kigger ud gennem krattet hun står i, og en jæger løfter træt den døde hunulv op på ryggen og går sin vej. Misha har nu mistet 2 mødre, og det gør hende så vred og ked af det, at hun opsøger jægeren, slår ham af alle kræfter med en jernstang, så han brækker benet og ikke har mulighed for at løbe efter hende - det trick med at angribe benene lærte hun af ulvene.
Hun prøver at bære den døde krop af Rita med sig, men opgiver og efterlader kroppen et sted i skoven. Hun hviler en sidste gang sig ind til Ritas stadig varme pels inden hun fortsætter sin rejse mod øst.
Misha går alene over grænser - først fra Belgien til Luxenborg og videre til Tyskland, derefter til Polen og ind i Rusland, men da hun når så østlig, som hun mener hun kan komme, beslutter hun sig for at vende om. Håbet slipper op, og muligheden for at hendes forældre allerede var blevet slået ihjel i en koncentrationslejr, var meget høj.
Misha vandrer gennem Ukraine, Rumænien og til Jugoslavien, og derefter sejler hun videre som blind passager med en færge til Italien, og videre op gennem Frankrig har hun hægtet sig fast med de bare arme til undersiden af et tog, hvor hun ender tilbage i Belgien.
På dette tidspunkt er hun 4 år ældre og dermed ca. 10 år gammel.
Belgien er hærget efter krigens bomber og rasen. Misha finder ingen kendte ansigter i sin hjemby, og byen ligger næsten øde hen, men efter lidt søgen finder hun nogle børn i et pakhus, som hun slutter sig til. De kæmper sammen for overlevelsen - nogen uden held - indtil tyskerne er drevet helt ud af Belgien og en dag kommer nogen nonner for at få Misha til at bo med dem i et kloster.
Gennem teenageårene bor Misha i klosteret - ikke alt for integreret i den normale måde at opføre sig på som f.eks. at bruge det almindelig toilet - og samtidig føler hun sig mest af alt som en selskabsrotte, da hun føler sig fanget i klosteret dagen lang.
Da hun bliver gammel nok til at rejse væk fra klostret, tager hun til Amerika og bor den dag idag med sin familie ved siden af en af Amerikas største ulvefarme.
(Bogen er den bedste jeg har læst - 100% min yndlingsbog og den kan stærkt anbefales)