Isabel Allende afslutter i Pygmæernes skov fortællingen om den unge Alexander og hans veninde Nadia. De er denne gang med Alex' farmor, journalisten Kate Cold dybt inde i Afrika. Hvad der skulle have været en almindelig turisttur
på elefantryg ender med at lede Alexander og Nadia ud i den afrikanske sump, hvor de sammen med Kate, farmoren, skal hjælpe Broder Fernando finde nogle
forsvundne missionærer. Med på turen er fotografen Joel González og Angie, som er en stor afrikansk kvinde med hang til cigarer og flyvemaskiner af tvivlsom standard.
Dybt inde i sumpen møder de pygmæerne og den historie de fortæller, er intet mindre en frygtelig. Kongen som findes i Ngoubé er en umenneskelig og ond hersker, som har fordrevet og dræbt den regerende dronning Nana-Asante. Han holder pygmæernes kvinder som slaver, deres børn som fanger, for at
få pygmæerne til at jage elefanterne og bringe ham elfenben, som han eksporterer ulovligt.
Gruppen insisterer på at pygmæerne følger dem til den lille landsby, hvor også de forsvundne
missionærer skulle holde til. De bliver fremstillet for
Kong Kosongo, som taler gennem ”den kongelige mund”, da hans stemme er så kraftfuld at ingen anden kan tåle at lytte til den. Den lille gruppe bliver taget til fange og holdt i den tidligere mission, og der er ingen tegn på de forsvundne missionærer.
Alexander og Nadia må ty til deres totemdyr for at hjælpe pygmæerne med at få mod til at kæmpe imod Kong Kosongo, hans onde håndlanger kommandant Mbembelé og den mægtige og frygtelige troldmand Sombe.
Der er lagt op til en spændende slutning med bryllup med Angie som kvinden i centrum for Kong Kosongo følelser, en ulige duel med den mægtige Mbembelé og den lille pygmæ Beyé-Dokou og en væld af mystiske og magiske hændelser, som ingen bagefter kan forklare.
Flere anmeldelser om dette Pygmæernes Skov