”Drengene Fra Brasilien” er udgivet i 1976 og tager sin begyndelse i 1974 i São Paulo hvor en gruppe, tilsyneladene helt almindelige forretningsmænd, holder et møde
på en japansk restaurant.Det viser sig at disse mænd alle har en fortid i Nazi-Tyskland, og de har nu dannet organisationen Kammeratenwerk der huser det ene formål at bringe det såkaldt Fjerde Rige til verden. Dødsenglen fra Auschwitz, Dr. Joseph Mengele, er forgangsmand for projektet og har i sin egenskab af læge produceret 94 reagensglasbørn, alle drenge, der er placeret rundt omkring i verden. Disse drenge har det tilfælles at de nu er omkring 13-14 år, deres fader er offentlig tjenestemand og deres moder er hjemmegående. Planen er at disse drenges fædre nu alle skal myrdes på en måde der får det til at ligne ulykkestilfælde.Det vil snart gå op for læseren at drengene alle er nøjagtige kloner af Adolph Hitler, og formålet med deres anbringelse i disse familier er at give dem en opvækst så lig Førerens som overhovedet muligt. På den måde er det Dr. Mengeles håb at blot nogle få vil vokse op og vise sig som værdige ledere for Det Fjerde Rige.Den jødiske nazi-jæger Yakov Liebermann, der har spillet en væsentlig rolle i Nürnberg-processen, får i midlertid nys om Dr. Mengeles plan og sætter, på trods af sin fremskredne alder, alt ind på at forhindre dette.Dr. Joseph Mengele er en autentisk person, han blev født 16 marts 1911 som den ældste af tre sønner. Han var meget intelligent og var meget populær i sin hjemby.Han studerede først filosofi, derefter medicin på universitetet i Hamburg.
Hans speciale i 1935 handlede om forskelle i underkæbeledet hos forskellige menneskeracer.I 1937 blev han medlem af NSPD, i 1938 blev han fuldgyldigt medlem af SS og i 1942 blev han såret ved den russiske østfront. Han blev herefter erklæret uegnet til fortsat tjeneste og meldte sig derfor friviligt til at arbejde som læge i koncentrationslejrene. Han blev sendt til Auschwitz hvor han udførte eksperiementer på børn, tvillinger især. For eksempel sprøjtede han blå farve ind i deres øjne for at gøre dem ariske, hvorefter de blev sendt i gaskammeret når han ikke havde brug for dem mere. Omfanget af hans forsøg får man aldrig fuldt indblik i da størstedelen af hans notater er gået tabt. Overlevende børn fra Auschwitz har senere beskrevet lægen som en gentleman der gav dem chockolade og nærmest blev som en faderfigur for dem. Det er ikke desto mindre et faktum at han er ansvarlig for tortur, grusomme eksperimenter og drabene på titusindvis af børn i Auschwitz. Dr. Joseph Mengele blev kendt som ”Dødsenglen fra Auschwitz” – et levende symbol på Hitlers endelige løsning på jødespørgsmålet.I 1949 flygtede Mengele til Sydamerika, hvor han levede i Paraguay og Brasilien i ubemærkethed indtil sin død i 1979. Først i midten af 1980’erne fik offentligheden kendskab til dette da nazi-jægere gravede liget af en vis Wolfgang Gerhard op. Mengeles nærmeste familie indrømmede herefter at have skjult ham i alle disse år, og overlod derpå hans dagbøger og breve til myndighederne. Der var dog stadig tvivl om hvorvidt det virkelig var Mengeles lig, først i 1992 kunne man, efter en sammeligning af knoglemarv fra liget og blodprøver fra hans kone og barn, endelig afslutte sagen. Mysteriet om Dødsenglen fra Auscwitz var løst.Yakov Liebermann er en fiktiv person der er kraftigt inspireret af Simon Wiesenthal, den verdensberømte nazi-jæger der blev hovedmanden bag tilfangetagelsen og domfældelsen af adskillige nazister efter 2. verdenskrig. Heriblandt var den berygtede Adolph Eichmann, der i 1959 blev opsporet i Argentina af Wiesenthal, blev ført for retten i Israel og anklaget for massemord og forbrydelser mod menneskeheden. Eichmann blev fundet skyldig og henrettet i maj 1961.I 1977 stiftede Wiesenthal Simon Wiesenthal Centeret der har til formål at bekæmpe anti-semitisme og udbrede kendskabet til Holacaust, og for deraf at højne tolerenceniveauet i verden idag og forhindre at Holacaust nogesinde gentager sig.Miljøet skifter imellem to poler; det anti-semitiske omkring Mengele og det anti-nazistiske omkring Liebermann. I Mengeles fremstilling ser man folk gennem hans øjne og mærker dermed den afsky han føler over for jøder, negre og alle der i det hele taget ikke er ariske.I Liebermanns fremstilling bliver man konstant mindet om den gru og de rædselsfulde handlinger det Tredie Rige er ansvarlig for. Det kan godt virke som lidt af en interessekonflikt at veklse imellem de to miljøer, men der er dog ingen tvivl om hvilken side forfatteren hælder til da det gode, som i enhver god roman, til sidst må sejre over det onde.Der er ingen der ved hvor fremskreden Joseph Mengele var i hans forskning omkring kloning, men problemstillingen er ret interessant for spørgsmålet er om det ville være nok at anbringe en klon i et lignende opvækstsmiljø, for at skabe en nøjagtig replikat af Hitler. Og ville han i så fald, i lyset af fortiden, være i stand til at påtage sig en sådan rolle. Det er den slags spørgsmål bogen, efterlader læseren med. Svaret får man ikke, man efterlades med en beskrivelse af en lille dreng med sort pandelangt hår der sidder og leger med sine tinsoldater. Han stiller dem op i lange lige rækker og holder taler til dem mens han modtager deres hyldest, sådan som en rigtig folkehelt – en fører.
Flere anmeldelser om dette Drengene fra Brasilien