Et godt plot er afgørende for, om en bog er vellykket, og det har George L. Darleys debutroman - og mere til. Jeg fandt
historien fængende, spændende og til tider tryllebindende.
The Middle East Conspiracy er en medrivende spændingsbog med komplicerede forviklinger og tråde, der til sidst bindes sammen til en logisk helhed.
Bogen handler om amerikanske og brittiske efterretningstjenester, som samarbejder om at bremse nogle større terroraktioner imod de to lande, hvilket lykkes til sidst. Historien tager flere uventede retninger, som giver læseren nærmest fingerkrampe for at komme videre. Bogen indeholder lidt rigeligt med beskrivelser og historie - en vis overfodring af læseren med informationer
på én gang. Darley skulle måske hellere beskrive sine personer i mindre bidder, således at vi lærer dem bedre at kende, efterhånden som historien skrider frem. Det ville
også have pyntet med lidt færre lange sætninger, som jo har det med at gøre læsningen en smule tung. Trods disse skønhedsfejl har Darley en fabelagtig evne til at beskrive sine personer og mestrer kunsten at skabe stærke personligheder med en interessant baggrund.
The Middle East Conspiracy er desuden fornyende inden for genren derved, at Darley afslører divergerende følelser hos såvel terroristerne som hos de agenter, som bekæmper dem. Vi får således et indblik i, hvad han mener, der i virkeligheden foregår inde i hovedet på disse mennesker. George L. Darley fremviser et imponerende kendskab til våbentyper, udstyr og køretøjer. Darley fortjener også ros for sin morale om vigtigheden af at udkæmpe den "gode kamp". Darley tegner til at kunne få en lovende karriere som forfatter.
The Middle East Conspiracy har bragt ham et langt skridt på vej. (Oversætters note: Jeg har ikke kunnet registrere en dansk titel. Hvis bogen ikke er udkommet på dansk, kan engelsksproget udgave sagtens fås hos netboghandlere.) x
Flere anmeldelser om dette "Mellemøst-sammensværgelsen..."