Kærlighed og Svaghed var den sidste bog Jane Austen skrev inden hendes død 1818, og bogens udgivelse fulgte først et år
efter. Heltinden Anne Elliot er anset for at være den figur som kommer tættest
på Jane Austen selv eftersom det formodes at Jane Austen havde et forhold til en mand som rejste og aldrig igen lod høre fra sig.
I hendes breve til sin søster fortæller Jane Austen tilsyneladende Constance at hun har i sinde at give Anne Elliot en anderledes skæbne.
Anne Elliot er 27 år, en venlig og mild kvinde med et roligt sind og en tiltalende personlighed, Den mellemste af tre døtre. Hun bor på Kellynch Hall med sin far som er enkemand, den forfængelige og snobbede Sir Walter Elliot og hendes forkælede storesøster Elizabeth. Hendes lillesøster Mary bor med sin mand Charles Musgrove og deres to små børn. Elizabeth er selvoptaget og påståelig mens Mary konstant beklager sig over at blive forsømt og altid komme i sidste række af alle mennesker omkring hende.
Da Anne var 19 år forelskede hun sig i en søofficer Frederick Wentworth, men desværre fandt hendes familie og Lady Russell, en ven af
familien, ikke at han var et passende parti. Han blev uden videre afvist for "ikke at have andre end sig selv som anbefaling".
På grund af sin ødselhed er Sir Walter tvunget til at udleje sit hus, og han flytter til Bath en tid i selskab med Elizabeth. Anne flytter ind hos sin søster Mary, hendes mand og deres 2 børn. I denne tid ser de meget til Charles' forældre og hans to søstre Louisa og Henrietta.
Den nye lejer af Kellynch Hall er en Mr. og en Mrs. Croft og husets Frue er Kaptajn Wentworths søster. Kaptajnen bruger en del tid i selskab med familien Croft og familien Musgrove og tager sig tilsyneladende ekstra meget af Louisa og Henrietta. Kaptajn Wentworth gøre stort set alt han kan for at ignorere Anne og hendes Søster Mary hjælper ikke just Anne idet hun åbenlyst håber Kaptajnen vil gifte sig med en af hendes svigerinder.
Anne, Familien Musgrove og Frederick Wentworth besøger Lyme hvor Louisa på grund af sin dumhed kommer ud for en alvorlig ulykke i et fald fra havnemuren. Slemt tilredt og ude af stand til at rejse videre bliver hun plejet af familien Harvilles som er venner af Kaptajn Wentworth. Louisas følelser bliver hurtigt dirigeret mod en Kaptajn Benwick en nær ven af familien Harvilles. Henriettas følelser er dedikeret til hendes fætter Charles Hayter hvilket giver Frederick frie hænder til at søge potentielle brude inklusiv Anne.
I Bath er Sir Walter og Elizabeth mere end tilfredse med at promenere rundt og sleske for enhver der virker betydningsfuld. Som et nyt medlem i deres sociale omgangskreds ankommer William Elliot, som Sir Walters nevø og arving. Mr. Elliot har netop mistet sin kone og er desperat for at genvinde Familien Elliots gunst. Dette er et vendepunkt for hans person eftersom han forud for dette havde giftet sig med en upassende pige der hverken var interesseret i familien eller deres ejendom. I starten er Anne meget betaget af ham hvilket ansporer Kaptajn Wentworth. Han undlader dog at vise nogen som helst form for kærlighed til Anne hvilket sårer hendes stolthed eftersom hun stadig kæmper med hendes følelser for ham. Familien Elliot forsætter deres egoistiske og uopmærksomme livsstil og familien Musgrove har travlt med deres højrøstede familie så ingen bemærker eller bekymrer sig om følelserne mellem Kaptajn Wentworth og Anne.
Et utal af små forhindringer spærrer deres vej;
Deres respektive families forventninger, den larmende travlhed i Bath, hvad skuffede dem og hvad de fortrød i fortiden, usikkerheden omkring den andens følelser, Lady Russells magt, William Elliot opvartning af Anne.. alt dette forhindre Anne og Frederick i at erklære deres kærlighed til hinanden.
Elizabeths arrogante egoisme, Sir Walters forfængelighed og Marys selvoptagethed selv med hensyn til hendes egne børn skaber en rig og nuanceret historie.
Naturligvis finder Anne og Frederick sammen til sidst da de begge er fast besluttt på ikke at lade chancen for at blive lykkelig slippe fra dem igen. Under denne romantiske afslutning indfletter Jane Austen et net af intriger, under-intriger og afledningsmanøvre som distrahere og overrasker læseren før hun lader personerne afslutte historien.
Anne er bare lidt for loyal, for føjelig, for tjenestevilling og villig til at indordne sig alle andres planer for hendes liv til at man som tvivler på om hun nogensinde vil få det hun ønsker, men som altid sejrer kærligheden til sidst.